Hvem bør vaccineres?

 

Vaccinen kan anvendes til at forebygge forstadier til kræft og cancerformer, der rammer cervix (livmoderhalsen), vulva (skedeåbningen), vagina (skeden) og anus (endetarmsåbningen) forårsaget af visse HPV-typer samt kondylomer (kønsvorter). Se produktresumé for yderligere detaljer.

Vaccinen kan anvendes fra 9 års alderen til begge køn.

Vaccinen kan anvendes forebyggende, og har ingen effekt på infektion eller sygdom, der allerede er tilstede.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler at alle op til 26 år lader sig vaccinere mod HPV.

Hvem bør ikke vaccineres?

  • Er man allergisk overfor det aktive stof eller et af indholdstofferne i vaccinen bør man ikke vaccineres.
  • Vaccinationen skal udskydes, hvis man har høj feber. Let feber eller forkølelse betyder ikke, at vaccinationen skal udskydes.
  • Hvis man viser tegn på en allergisk reaktion efter dosering med HPV-vaccination, må man ikke få yderligere doser.
  • Lider man af blødningsforstyrrelser (en sygdom der gør, at man bløder mere end normalt) eller svært svækket immunsystem, skal man gøre opmærksom på dette inden vaccination.

I tvivlstilfælde henvises til egen læge.